Klassetrin: 1.klasse til 9.klasse
På Sankt Ansgars Skole er kristendomsundervisningen væsentlig anderledes end i folkeskolen. Da Sankt Ansgars Skole er en kristen privatskole på katolsk grundlag, spiller dette forhold selvfølgelig en stor rolle i kristendomsundervisningen.
Undervisningen i kristendom er konfessionsdelt fra fjerde klassetrin til og med syvende klassetrin. Katolikkerne og ikke-katolikkerne har delt undervisning med hver sin lærer. Dette er ikke fordi, at katolikkerne har krav på en særlig og bedre undervisning, men fordi den katolske kristendomsundervisning har et kateketisk element, som ikke findes i den ikke-katolske kristendomsundervisning. Man kan kortfattet sige, at de katolske elever i den katolske kristendomsundervisning ud over pensum også øver sig i at tro på Gud.
På først, andet, tredje, ottende og niende klassetrin er undervisningen ikke konfessionsdelt. I første klasse til tredje klasse introduceres kristendomsfaget for eleverne i fællesskab, og i ottende og niende klasse, hvor faget hedder religion, lægges vægten på etiske spørgsmål og religionernes fællestræk - udfra et kristent/katolske perspektiv. Skoleforløbet på Sankt Ansgars Skole begynder og slutter altså med fællesskabet mellem religionerne.
Den katolske kristendomsundervisning
Den katolske kristendomsundervisning adskiller sig fra andre fag i skolen, da læreren i den katolske kristendomsundervisning skal være et voksent vidnesbyrd om troen. Undervisning i katolsk kristendom er ikke kun et spørgsmål om viden, men i høj grad også et fag, hvor man oplever troen og øver sig i at tro. Samtidig er den katolske kristendomsundervisning faget, hvor eleverne uforbeholdent kan stille livets store spørgsmål.
Det er centralt for undervisningen, at eleverne ikke oplever sig som fremtidens kirke, men som kirke i sig selv. Kirken er alle troende, unge som gamle.
Kristendomsundervisningen for katolikkerne har 4 grundaspekter:
- Troen kendes og bekendes.
Eleverne må vide og forstå, hvad troen indebærer. Troen er sammenfattet i trosbekendelse, sakramenterne, kaldet til at leve efter Kristi ånd, de ti bud og i bønnen.
- Troen fejres.
I liturgien i messen og gennem sakramenterne fejrer vi troen og tager imod Guds nådegaver.
- Troen bliver til liv.
I livet får troen form. Der virker Guds nådegaver, og vi lever vores kristne kald i et levende og personligt forhold til Gud.
- Troen udtrykkes i bønnen.
I bønnen udtrykker og styrker vi vores forhold til Gud. Bønnen er grundlag for al tro, fejring og liv i Kristus.
