Når modersmålet ikke er dansk
De fleste mennesker bliver overraskede over at få at vide, at det bestemt hører til undtagelsen, at mennesker er etsprogede. Faktisk er to- og tresprogethed normalen de fleste steder i verden. Mange lande rummer f.eks. etniske kulturer, der har deres eget sprog. Tænk f.eks. på kurderne i Tyrkiet, de finsktalende i Sverige, det ungarske mindretal i Rumænien eller de mange spansktalende i USA. Faktisk er der kun 3 lande i verden, hvor forskellige sprog og etniske kulturer ikke er indeholdt i rammen om det nationale fællesskab. De tre lande er Japan, Island og Danmark (i Danmark er tysk dog officielt et beskyttet mindretalssprog i Sønderjylland).
I Danmark er de mest talte fremmedsprog engelsk, tysk og fransk. Disse sprog møder man stort set udelukkende i uddannelsessystemet, og de fleste danskere behersker et eller flere af disse sprog. Der er modsat ikke mange, der rundt omkring i verden sætter sig på skolebænken for at lære dansk.
De næstmest talte fremmedsprog i Danmark er de sprog, der tales af dem, der er kommet udefra og har slået sig ned i Danmark. Disse kommer fra mange forskellige steder i verden og taler derfor også mange forskellige sprog og dialekter. Kun meget få danskere taler eller forstår disse sprog med norsk og svensk som undtagelserne. En fremmedsprogsundersøgelse fra 2005 viste, at arabisk, tyrkisk, azeri, bosnisk, serbisk, kroatisk, færøsk, kurdisk, kurmanji og sorani ud over de ellers nævnte sprog, er de mest talte sprog i Danmark.
Dansk som andet sprog
Problematikkerne omkring af have et andet modersmål end dansk er ikke nyt i uddannelsessystemet. I 1960erne og 1970erne kom mange udefra til Danmark, da man dengang manglede arbejdskraft i Danmark. Mange kom til udefra og deres børn blev sendt i dansk skole. Hurtigt fik man oprettet modtagelsesklasser, hvor eleverne kunne tilegne sig et grundlæggende dansk, så de herefter kunne indgå i folkeskolen på lige fod med andre elever. Indsatsen var en blandet succes. Umiddelbart klarede de fleste af eleverne sig forventeligt godt, men der var en stor gruppe af elever, der trods langvarig skolegang aldrig fik lært dansk på et brugbart niveau.
I løbet af årene fik man lavet flere undersøgelser, der bekræftede det samme billede. Senest har en stor undersøgelse vist, at 47 % af de tosprogede elever læser dårligt, når de forlader skolen efter 9.klasse. Sammenlignet med Sverige og Norge klarer de tosprogede elever i Danmark sig faktisk markant dårligere.
I løbet af sidste par år er de første lærere med linjefaget ”dansk som andet sprog” kommet ud i skoleverdenen. Disse lærere kommer med nye kompetencer og tilgange til undervisning, som der rundt omkring er hårdt brug for. Først og fremmest fordi faget dansk som andets sprog faktisk berører alle fag og klasser på en skole. Faget dansk som andet sprog adskiller sig nemlig væsentligt fra andre fag derved, at faget ikke har sine egne lektioner i skemaet, men skal indgå i alle skolens andre fag. Men sådan en forandring sker ikke med det samme . Det skal indarbejdes gennem længere tid.
Dansk som andet sprog på Sankt Ansgars Skole
Dansk som andet sprog er i år indsatsområde på Sankt Ansgars Skole. Alle skolens lærere har været på kursus i dansk som andet sprog, og vi skal i løbet af året have udarbejdet en strategi for, hvordan vi får indarbejdet faget i forhold til de traditioner og særkender, der kendertegner vores skole.
Fakta
Dansk er modersmål, når man har lært sproget som barn af sine forældre.
Dansk er fremmedsprog, når det ikke er ens modersmål. Og dansk er et fremmedsprog, når det ikke læres i Danmark.
Dansk er andetsprog, når det ikke er ens modersmål, men det læres i Danmark.
