Skolen pædagogisk set - Den katolske skandale
af Daniel Majholm
For præcis et år siden skrev jeg i påskenummeret af skoleavisen ”Lige fra Hjertet” om den såkaldte brasilianske abortsag, hvor den katolske verdenskirke havde taklet en sag om en voldtægtsabort mindre heldigt. Når jeg dengang skrev om sagen, selvom den hverken havde noget med skole eller Danmark at gøre, var det fordi, at sagen stillede spørgsmål ved noget af det, vi står for som katolsk skole: omsorgen for den enkelte.
Nu står den katolske verdenskirke igen med et stort problem. Denne gang foregår det ikke kun i fjerne lande, men også i kirkens egen baghave her i Danmark. Jeg tænker selvfølgelig på de seneste års sager om pædofili i den katolske kirke.
Når jeg skriver ”de seneste års sager” er det helt bevidst, for sagerne er ikke nye – kun i en dansk kontekst. I udlandet har man i offentligheden i hvert fald siden sagen om den østrigske kardinal Hans Hermann Groer i 1995 kendt til problematikken omkring pædofile præster. Men også tidligere er der sket overgreb.
I Danmark er der i skrivende stund små 20 sager, der nu skal undersøges af en uvildig myndighed. De fleste af disse sager er forældet i et strafferetsligt perspektiv. Når man alligevel ønsker at få dem undersøgt, er det får at få vendt alle sten, for at blive klogere på, hvilke tiltag, der skal til, for at undgå noget lignende i fremtiden.
Det er næsten ubærligt at tænke på, hvad ofrene for overgrebene har været udsat for. Som præst (og som lærer for den sags skyld) indgår man i et fortrolighedsforhold med børn og unge. Man opbygger et tillidsforhold, der samtidig indebærer, at man skal kunne agere som en autoritet. Når nogle så udnytter dette forhold på den måde, som det i medierne har været beskrevet, så gør man uoprettelig skade på både krop og sjæl.
I den katolske kirke i Danmark tog man for nogle år siden konsekvensen af de sager, der var opstået i udlandet. Man var allerede dengang klar over, at Danmark også kunne blive ramt af lignende skandaler, og derfor oprettede man et fagetisk råd, der skulle rådgive biskoppen og kirken. Samtidig lavede man en beredskabsplan, der meget nøje og detaljeret beskrev, hvordan man ville handle i givne situationer. I planen står der bl.a.:
”Beredskabsplanen fastlægger kravene til Kirkens optræden i sådanne sager og skal udelukkende ses som et supplement til politi og andre relevante myndigheders indgriben. Beredskabet, som denne plan foreskriver, kan og må aldrig træde i stedet for, begrænse eller forsinke nødvendig inddragelse af politiet eller andre relevante myndigheder i konkrete sager”
Senere står der:
”Kirken må aldrig i sager om seksuelle overgreb eller misbrug foretage undersøgelser eller andre handlinger, der rettelig hører under politi eller andre civile myndigheder, ligesom Kirken aldrig vil gøre noget, der kan forsinke eller forpurre en sags fulde politimæssige opklaring og dens afgørelse hos rette myndigheder i det danske samfund.”
Beredskabsplanen kan læses i sin fulde længde på kirken hjemmesiden www.katolsk.dk/beredskabsplan/.
På Sankt Ansgars Skole har vi også taget vores forholdsregler – ikke specifikt mod pædofile præster, men mod pædofili og krænkende adfærd i det hele taget. Pædofili er ikke kun et katolsk problem, men et problem som alle indenfor undervisningssektoren skal forholde sig til. På skolen indhenter vi f.eks. altid de lovpligtige børneattester på alle ansatte i huset, der er i kontakt med eleverne.
