Hvem er vi?
Nyheder
Skolestart
Om skolen
Skolens liv
Årsplaner
Fagene
Klasseskemaer
Læringsloftet
Billedskolen
SFO
Elevrådet
Personale
Fotogalleriet
Lærer Intranet
Hent ned
Kontakt
e-mail me

Om skolen


2pigermedlys.jpg

Sankt Ansgars Skole

Sankt Ansgars Skole er en kristen privatskole på katolsk grundlag. Skolens overordnede formål bygger på det kristne livs- og menneskesyn som det kommer til udtryk i evangeliet og kirkens lære. Mange af skolens traditioner og særlige tilbud har deres udspring i kirkeåret og katolsk praksis.

Den daglige omgangsform personalet imellem, voksne og børn imellem og børn og børn imellem tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn: Vi er alle skabt i Guds billede og derfor grundlæggende gode, selv om vi ikke altid lever op til dette. Alle har krav på respekt og omsorg. Mobning tolereres ikke, hvilket de voksne tydeligt tilkendegiver over for eleverne. Konflikter søges løst ved samtale parterne imellem.

Diverse materiale om skolen kan hentes her.


meaganAnna.jpg

Pædagogiske målsætninger

Skolen ønsker:

  • at udvikle det hele menneske: følelser, kropsbevidsthed, intellekt og åndelighed
  • at imødekomme elevernes nysgerrighed over for den religiøse dimension og via fællesskabet i skolen og i kirkerne at gøre det enkelte barn parat til selv at tage stilling til, hvilke værdier det vil bygge sin tilværelse på
  • at lære eleverne glæde ved og ansvarlighed over for Guds skaberværk • at vinde barnets tillid, så det føler sig ønsket, værdifuldt og grundlæggende godt
  • at give eleverne mulighed for stilhed, fordybelse og bøn
  • at hjælpe eleverne til at se mulighederne i den menneskelige mangfoldighed samt at vise respekt og tolerance over for hinanden
  • at skabe rammer for fællesskab og venskab i klassen såvel som i skolen som helhed
  • at opdrage eleverne til at løse konflikter
  • at styrke elevernes vurderingsevne med hensyn til hvad der er godt og rigtigt

samvaer.jpg

Samvær og trivsel på skolen

Skolens elever, der repræsenterer en stor etnisk spredning, trives synligt med hinandens forskellighed. Såvel elever som lærere føler at det er trygt at være på skolen. Det fremgår af de synspunkter man hører når man snakker med forældre og elever der har foretaget et skoleskift til Sankt Ansgars Skole. Det er en del af skolens varemærke, at der er trivsel og tryghed inde bag porten på Nørrebrogade. Ligeledes bemærker nye elever og lærere, gæster og andre, at eleverne er hjælpsomme, høflige og venlige: man holder døren for hinanden etc., taler i det store og hele pænt til hinanden og til fremmede.

For at fastholde denne trivsel har vi formuleret disse enkle regler, som vi opdrager vores elever at overholde

Samværsregler:

  • Der tages hensyn til hinanden, især de små elever
  • Der bruges et ordentligt sprog
  • Der findes en respektfuld omgangstone og form lærere og elever imellem
  • Eleverne retter sig efter anvisninger fra skolens personale

bhklasse.jpg

Tilsynserklæringer

Hvert år udarbejder skolens tilsynsførende en rapport, der gør status på, om Sankt Ansgars Skole opfylder de krav, der stilles til en privatskole.

Tilsynserklæringer

fysik.jpg

Karaktergennemsnit

I henhold til "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." (lov nr. 332 af 18. maj 2005), skal alle skoler offentliggøre deres karaktergennemsnit ved afgangsprøverne umiddelbart efter skoleårets afslutning. Sankt Ansgars Skole gør i den forbindelse opmærksom på, at karaktergennemsnittet ikke som sådan fortæller noget objektivt om kvaliteten af en skoles undervisning. Der er ofte store udsving i karaktererne fra år til år, ligesom gennemsnittet ikke fortæller, om alle elever har været til eksamen. På Sankt Ansgars Skole går alle elever til eksamen - sådan er det bestemt ikke alle steder.

Man skal være opmærksom på, at karaktergennemsnittet er baseret på den nye 7-trins-skala, som man kan læse mere om her. I paranteserne kan man finde karaktergennemsnittet omregnet til den gamle 13-skala.

Sankt Ansgars Skoles karaktergennemsnit for 2008 kan du finde her.
Sankt Ansgars Skoles karaktergennemsnit for 2009 kan du finde her.
Sankt Ansgars Skoles karaktergennemsnit for 2010 kan du finde her.


skoleavisen.jpg

Skolen Pædagogisk set

I hvert nummer af skolenavisen "Lige fra Hjertet" finder man en klumme med titlen "Skolen pædagogisk set". I klummen kan man læse om forskellige pædagogiske tiltag eller overvejelser, som skolen har arbejdet med. Klik på de nedenstående titler for at læse hver enkelt artikel.

Hvorfor overhovedet katolsk skole?
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 3, oktober 2007)

Den afgørende forskel
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 4, januar 2008)

De professionelle håbere
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 5, april 2008)

Faglighed er livsduelighed
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 6, juni 2008)

Kommunikation
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 7, oktober 2008)

Socialpraktik
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 8, januar 2009)

Den brasilianske abortsag
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 9, april 2009)

Stjernebørnene
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 10, oktober 2009)

At lære af succeser
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 11, januar 2010)

Den katolske skandale
(bragt i skoleavisen "Lige fra Hjertet" nr. 12, april 2010)